Annoncører:

Campingplads Indberetninger

Gruppen Camping & Campingrejser

Bliv ven med redaktøren

 

Partnerlinks:

Altid gode fotos på alle sider.

 

 

Hvem står bag ?

 
 

 

 

Info og rejseinspiration over 45 lande

Læsernes Favorit campingpladser

Børnevenlige campingpladser

Transit campingpladser

 

 

 

ARJEPLOG (Sverige)

Beliggenhed og status

Arjeplog kommune ligger i Norrbottens län og i landskabet Lappland. Byen Arjeplog ligger ved vej 95 (Silvervägen) og er kommunens administrationsby.

Klik på kort for en forstørrelse

Sprog Svensk og samisk.
Klima i Arjeplog Kolde vintere med mørke nætter og relativ kølige somre med lange, lyse nætter. Om sommeren kan man sagtens opleve temperaturer på over 200. Midnatssol fra 10.juni til 3.juli.(omkring polarkredsen). Nord for polarkredsen fra 3.juni, med variationer for breddegraden.

 Se klimatabel her - se skema for midnatssol her

Vegetation og landskabstyper i kommunen: Arjeplog kommune er Sveriges mest vandrige kommune med omkring 9000 større og mindre søer og vandløb bl.a. den 70 km lange sø Hornavan, Sveriges dybeste sø med største dybde på hele 226 m. Kommunen gennemstrømmes også af de tre store elve Piteälven, Laisälven og Skellefteälven, hvoraf kun den sidste er reguleret. I kommunen finder vi også store fjeldområder, både i form af højfjeld og lavere fjeldområder med fjeldbirkeskove, moseområder og fjeldheder. Alle områder med hver deres specielle flora. I kommunen indgår 1 nationalpark (Pieljekaise) og 15 naturreservater.
Størrelse Arjeplog by  har godt 1.900 indbyggere, Arjeplog kommune har 3000 indbyggere.

Kommunens areal er på ca 14500 km2, hvoraf knap 2000 km2 er vand i form af søer. Det betyder, at hver indbygger har 4 km2 til sin rådighed, så her er god plads.

Historie og natur. Navnet Arjeplog kommer fra samisk Aarjepluevie.

I kommunen findes desuden nogle mindre bysamfund som Jäkkvik, Adolfström og Laisvall. Arjeplogs sogn blev oprettet i 1640 og kommunen i 1860'erne. Men området har været beboet i årtusinder af samerne og deres forfædre, hvilket mange arkæologiske fund i området viser, bl.a. på Åsen i nærheden af Arjeplog. Ordet Silver (sølv) optræder mange steder i forbindelse med Arjeplog. Årsagen hertil er de sølvforekomster, der i 1639 blev fundet i Nasa fjällen på grænsen til Norge. Her blev der brudt sølv, indtil danskerne og nordmændene i 1659 nedbrændte minebyen. Minedriften blev først genoptaget i 1719 og pågik frem til 1810.

Turistkontoret klik på linket. Findes i Silvermuseet på torvet i Arjeplog.
Trafik Der køres i højre side. Færdselsregler stort set som i Danmark, giv agt på pludselige indsnævringer af vejbanerne på hovedvejene, især ved påtænkte overhalinger. Er der mærket med "Skole", så gælder der en hastighedsbegrænsning på 30 km/t, ofte også selvom det er søndag, eller om der findes fodgængerovergang eller ej. Husk den svenske promillegrænse er på 0,2 i blodet eller 0,1 i udåndingsluften.
Kollektiv Trafik I Arjeplog kommune er den kollektive trafik begrænset til et par busruter, der passerer gennem byen ad Silvervägen (vej 95). Se evt. rutekort her:
Ambassade Sveriges Ambassade i København.
Landsturisme Se masser af info på siden.
Seværdigheder

i og ved Arjeplog

Silvermuseet, Arjeplog. Samlinger om samerne og nybyggerne.

Delliknäs – en af de få bevarede fjeldgårde i Lappland. Den ligger ca 20 km fra Laisvall i området Pite Lappmark på en højderyg i vejløst land i knap 600 m højde mellem Dellikälven og Laisälven. Den blev ulovligt opført i 1892 og blev først lovliggjort i 1915. Gården med dens mange bygninger var selvforsynende og beboet indtil 1920'erne, hvorefter den forfaldt. I 1990'erne restaurerede man bygningerne. Området indgår i naturreservatet Laisdalens fjällurskog.

Pieljekaise nationalpark.

Åsarna og Rapatjärn. Rullestensås med spor af gamle bopladser. Smuk natur.

Galtispouda. Arjeplogs byfjeld (800 m.o.h.). Naturreservat og skisportssted. Flot udsigt over området fra toppen, hvortil man – næsten – kan køre i bil.

Märkbergets naturreservat. Meget rig flora samt den imponerende Märkforsen.

Adolfström. Gammelt jernbrugsmiljø og ikke at forglemme den gamle handelsbod med mange sjove varer i butikken.

Norra Bergnäs kapell. Kan kun nås med båd, der kan lånes på stedet.

Doktorsgården i Arjeplog. Her boede lægen Einar Wallquist, der grundlagde Silvermuseet. Huset indeholder i dag hans mange samlinger.

Vaukaströmmarna. Ca 2 km fra Arjeplogs centrum. Smuk handicaptilpasset natursti med mange fiskemuligheder. Fiskekort kan købes i Turistbyrån.

Rackträsk. Sø ved vej 95 syd for Arjeplog. Mange fortidsminder i form af fangstgruber, ildsteder m.v. fra yngre jernalder til middelalder.

Diverse naturreservater. Få mere information på Turistbyrån eller fra Länstyrelsen i Norrbotten. Her kan man udskrive beskrivelser og kort over de enkelte reservater.

Rejse- og naturbeskrivelser Se tillægsinformation på linket.
Camping Der er i dette område ofte mulighed for at finde et sted til fri camping på rastepladser og lign., men overhold reglen om max 1 overnatning og hold øje med evt. skiltning på stedet samt reglerne i Allemansrätten.

Om campingpladser: Se nedenstående liste.

Links til andre destinationer i Lapland Sorsele by - Lapland (områdebeskrivelse) - Silvervägen (rejseberetning) - Silvervägen (rutebeskrivelse) - Abisko (Bybeskrivelse og rejseberetning) - Arjeplog by -
Afstande Vi er i et område, med meget store afstande mellem de større bysamfund, så det gælder om at kigge i køleskabet og på brændstofbeholdningen, inden man begiver sig på vej fra sted til sted. Der kan være meget langt mellem tankstationerne.

Godt kortmateriale er nødvendigt og jeg kan anbefale Sverige Vägatlas. Kortbogen kan fås hos de fleste boghandlere eller på nettet.

Info til nedenstående kort

Du kan forstørre hhv. formindske samtlige kort og trække i kortet ved hjælp af musen og skifte mellem kort, luftfoto og terrængrafik. Du kan også på en nem måde lave en komplet kørevejledning ved hjælp af kortene.

Tilkørsel .

GPS: 66.05062, 17.88795 til centrum af byen

 
Vis stort kort

 

CAMPINGPLADSER

Bemærk, at du på kortene kan zoome ind eller ud med +/- tegnene eller du kan trække kortet rundt med musen. Dette vises med en lille hånd, når du holder venstre museknap nede. Til GPS søgning er det mest pålideligt at bruge postadressen.

Fricamping Arjeplog.

Slagnäsvägen,

93090 Arjeplog,

GPS: 65.940314 , 17.992344

Type: fricamping og stellplads - El: nej - frisk vand: nej - Affaldstømning: ja - Spildevandstømning: nej - WC: ja, tørkloset - handicapvenlig: nej - Pris: gratis - Fred og ro: ja


Vis stort kort - grøn pil er koordinaternes position

Kraja fritiddsanläggning

Silvervägen,

93090 Arjeplog

GPS: 66.04929,17.86158

:

Grusbelagt plads ved hotel- og fritidsområde. Meget gode sanitære forhold.

 
Vis stort kort - grøn pil er koordinaternes position

Camp Gielas, Arvidsjaur

Järnvägsgatan 111, 933 34 Arvidsjaur - GPS: 65.581941, 19.190497

Muligvis det flotteste campinganlæg i Lapland, flot var det i hvert fald på alle leder og kanter.

J.B.Renkamp, Flensborg

 
Vis stort kort - grøn pil er koordinaternes position

 Slagnäs Camping

Campingvägen 5, 93 091 Slagnäs - GPS: 65.58473, 18.17228

 

 
Vis stort kort - grøn pil er koordinaternes position

Sjöstjärnans Camping

Ingen hjemmeside
Långträskholmen, Arvidsjaur - GPS: 65.70676, 18.71285

 

På en ø i Langträsk sø.

 


Vis stort kort - - grøn pil er koordinaternes position

Renvallens Stugby & Camping

Ingen hjemmeside
Renvallen 108, 933 91 Arvidsjaur. GPS: 65.61100,19.09196

Et flot sted  ved en gård fra 1800-tallet. Meget smukt beliggenhed ved sø og elv. Moderne faciliteter i en gammel lade med butik, fjernsynsstue og stormt opholdsrum. Kanoer kan lejes på stedet. Gode fiskemuligheder.

Søren Jakobsen, Grenå


Vis stort kort - grøn pil er koordinaternes position

Camp Polcirklen

Polcirkeln 1, (Silvervägen) 930 90 Arjeplog,

100 km fra Arjeplog, største campingplads i Arjeplog kommune. Helårsåbent. Alle moderne bekvemmeligheder i naturskønne omgivelser.

 

FOTOGALLERI

klik på billederne for at se dem større

Den lyserøde kirke Udsigt mod Galtispouda Midnatssol Gade i Arjeplog
Tjaktjaurälven ved vej 95 Detalje, Silvermuseet Lanthandel, Adolfström Udsigt mod Silvervägen, vej 95
Stop for udsigt, Silvervägen Havnen Märkforsen Rullestensås, Åsen
Kraja Camping & fritidsanläggning Strandbred Hornavan søen Camping Polcirkeln Nordlys
DU MÅ GERNE SENDE MIG DINE BILLEDER FRA SORSELE.    

Alle fotos: ©  www.campisternes-rejseportal.eu - © Bent Nielsen © Hanne Nielsen

Tilbage til byers oversigtsside

 

Gruppen Camping & Campingrejser

Bliv ven med redaktøren

Campisternes Rejseportal

Tilbage til landeside Sverige

 

Gode 

Campingpladser:

 

 

Ved skov og nær strand ved Storebælt

 

 

  

 

 

  sætter man pris på danskere her:

 

Med udsigt over Moldau i Prag

 

Eller hvad med en rejse efter disse steder:

 

 

En festlig campingbog - se link ved at klikke på foto