Annoncører:

 

Vilkår og priser for annoncering her.

Bliv ven med redaktøren

Gruppen Camping & Campingrejser

Campingplads Indberetninger

 

Partnerlinks:

 

 

 

Altid gode fotos på alle sider.

 

 

Hvem står bag ?

Link til privat hjemmeside her

 

Info og rejseinspiration over 45 lande

Læsernes Favorit campingpladser

Børnevenlige campingpladser

Transit campingpladser

 

 

Granada med Alhambra

 

Beliggende og afstande: Granada med Alhambra ligger i Andalusien, Sydspanien. Granada er hovedstad for provinsen Granada i den autonome spanske region Andalusien. Byen ligger ved foden af Sierra Nevada-bjergkæden i  730 meters højde på det sted, hvor de to floder Darro og Genil mødes. Afstanden fra dansk landegrænse er ca. 2860 km.
Granadas historie, kort fortalt. Allerede 500 år før Chr. var der en boplads på stedet, som af fønikerne og ibererne kaldtes for Iliberra. Romerne omdøbte stedet til Illiberis.

I år 711 erobredes byen af maurerne, som med kalifatet af Cordoba´s ophør i 1012 blev overtaget af forskellige klanchefer og blev senere, i 1238 og indtil spaniernes endelige magtovertagelse i 1492 hovedstad i Sultanatet af Nasrida. Syv år senere blev alle islamiske bøger om teologi, historie, filosofi og naturvidenskab brændt på bålet. Alle ikke-kristne blev forfulgt på en meget hård måde, heriblandt også jøderne. Granadas økonomiske betydning svandt herefter ind til nærmest ingenting.

Den spanske borgerkrig bevirkede, at Granada straks faldt i hænderne på Francos tropper. Byens borgmester blev skånselsløst skudt, sammen med mange andre kvinder og mænd fra den kulturelle elite.

Først efter General Francos død kom byen stort på fode igen, især på grund af turismens stigende betydning.

Til trods for forfølgelser af både jøder og muslimer igennem middelalderen udøvedes der i ly af universitetets mure en holdning med stor stor tolerans overfor hinanden, der ind til den dag i dag er et ægte kendetegn på et multikulturelt samfund. I dag lever der 15.000 muslimer i Grenada by, heraf er ca. 1500 spanske konvertiter.

Lige uden for Granada ligger Alhambra, et imponerende maurisk bygningskompleks og palads, der siden 1984 har været på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Området har sammen med Granadas historiske bydele udgjort et tiltrækningspunkt for såvel muslimer, jøder som kristne, og de righoldige historiske efterladenskaber, som fortsat eksisterer, har gjort Granada til en af Spaniens mest attraktive kulturelle seværdigheder.

Tekst: Hans Duggen med basis fra fremmedsproglige artikler i wikipedia.

Turistkontoret. Få mere turisme og arrangements informationer her.
Granada City Pass Fordelskort. Granada City Pass (Bono Turistico på spansk) kaldes også Tourist Sightseeing Pass eller  Granada Tourist Voucher. Findes for 3 eller 5 dage og giver uhundret adgang til en lang række seværdigheder og offentlig transport - også til Alhambra.
Spise og drikke Oversigt over spisesteder, barer og pubs.
Trafik Der køres i højre side og i øvrigt efter europæisk standard. Trafik fra højre har forkørselsret, hvis ikke anden skiltning tilkendegiver andet.
Arrangementer

Se turistforeningens hjemmeside

Seværdigheder

Alhambra. Seværdighedens officielle hjemmeside. Studer især informationen omkring billetter og billetbestillinger. Har du city pass, skal du også reservere dit besøgstidspunkt. I højsæsonen må forventes stor kødannelse.

Tips vedr. billetter som campist: campingpladsen Don Cactus ved Motril sælger billetter med forhåndsreservering i receptionen - spørg også herom på andre campingpladser.

Cathedral of the Annunciation. Spaniens første Renæssance katedral

Arkæologisk Museum. Gratis entre for EU borgere

El Banuelo - velbevaret arabisk badehus.

Albayzin - indre by med mange seværdigheder og snævre stræder.

Granada Charterhouse - kloster i spansk barock

Videnskabernes Park  - alt for den nysgerrige sjæl

Det Kongelige Kapel - i virkeligheden en stor og flot kirke

Manuel de Falla Museum  - til ære for den store musiker

Andre spanske byer Santiago de Compostela, Madrid, Sevilla, Barcelona, Toledo, Astorga, Sarria, Cordoba, Bilbao, Lljanes, Marbella, Granada  

(sort mærkning er under forberedelse)

Diverse:  
Camping Se nedenstående liste.
Rejseberetning Se portalens beretning
Tilkørsel.

Tilkørslen er med udgangspunkt i Puttgarden.

Se nedenstående anvisning om tilpasning af dette kort.

For rutevejledning, klik her.

 
Vis stort kort

CAMPINGPLADSER

Bemærk, at du på kortene kan zoome ind eller ud med +/- tegnene eller du kan trække kortet rundt med musen.

Dette vises med en lille hånd, når du holder venstre museknap nede.

Camping Sierra Nevada

Avenida Juan Pablo II, 23 - Granada. GPS: 37.19798, -3.611997

Husk minustegnet foran længdegraden

 

Campingpladsen ligger midt inde i byen, den eneste udsigt er til høje beboelseshuse og en stærk frekventeret gade ligger lige op til pladsen. Takket være den grønne beplantning følte vi os ikke generet af det. De sanitære installationer var enkle, men rengøringen var i top. Gratis wi-fi kun i nærheden af receptionen. Man kan betale med Visa og der er supermarked i nærheden.

 
Vis stort kort

Don Cactus Camping

Ctra. 340, Km. 343, 18730 CARCHUNA, GRANADA - GPS: 36.69609, -3.44320

Vil man forene et ophold ved stranden med et besøg i Alhambra, så er dette en flot løsning. Flot plads direkte ved stranden (lidt stenet) og med fine sanitære installationer. Pladsen solgte billetter til Alhambra med garanteret pladsreservering og turen op over Sierra Nevada til Granada var meget flot, virkelig de 60 km værd. Kan virkelig anbefales for et ophold på Costa del Sol.

 
Vis stort kort

 

Gruppen Camping & Campingrejser

Bliv ven med redaktøren

Campisternes Rejseportal

 
Send mig en mail, hvis du har andre anbefalinger eller finder fejl på siden.

FOTOGALLERI

klik på billederne for at se dem større

 

Panorama af Granada, set fra Alhambra Don Cactus Camping 2012 Don Carlos Palads, Alhambra Tyrefægter arenaen
Forårsregn i Sierra Nevada Katedrale i Granada Videnskabernes park Alhambras filigranmønstre
Boulevard i indre by Muren omkring Alhambra Sacromonte klostret Løvegården Alhambra
   
Bassingården Alhambra     Alhambra set fra Granada by
     
      Kap Seratif ved Carchuna
Fotos Copyright: Campisternes-rejseportal.eu, wikipedia Commons og Anne Lise Priskorn

Tilbage til byers oversigtsside

Tilbage til landeinformation Spanien

 

Gode Campingpladser:

 

Ved skov og nær strand ved Storebælt

 

 

 

I sætter man pris på danskere her:

Med udsigt over Moldau i Prag

 

 

 

 

Eller hvad med en rejse efter disse steder:

 

 

En festlig campingbog - se link ved at klikke på foto