Annoncører:

 

Vilkår og priser for annoncering her.

Bliv ven med redaktøren

Gruppen Camping & Campingrejser

Campingplads Indberetninger

 

Partnerlinks:

 

 

Altid gode fotos på alle sider.

 

 

Hvem står bag ?

 

 

Info og rejseinspiration over 45 lande

Startside Regioner (indgangsside til alle campingpladser)

 

 


 

Regioner i NEDERLANDENE

(Her optages dine indberetninger - oplysninger med forbehold og uden ansvar)

 

 

Region AMSTERDAM

SE ANDRE OMRÅDER HER:

 

Indberettede campingpladser i denne region:

Het Amsterdamse Bos Amsterdam City Camp Camping Vliegenbos Mini Camping ´t Uilenstekkie
Camping De Badhoeve   Camping Amsterdam Gaasper

Amsterdam er den største by og hovedstad i den europæiske stat Nederlandene. Byen er dog ikke sæde for regeringen og parlamentet – en rolle der i stedet tilfalder landets tredjestørste by, Haag. Amsterdam har 800.000 indbyggere (med forstæder 2.300.000).

Amsterdams tidligste historie kan spores til et tidspunkt i 1200-tallet, hvor der var et mindre fiskersamfund ved åen Amstels bredder. I 1204 opførte Giesebrecht II, herre til Amstelland, borgen "t'Aemstel", og senere anlagde hans søn en dæmning, eller "dam", der lukkede åen for vandet fra Ijfjorden, for at skabe en havn ved Amstels udløb.

I 1500-tallet blev byen et fristed for religiøse mennesker, der var forfulgt i deres hjemland, bl.a jøder fra Spanien og Portugal, som flygtede fra den spanske inkvisition og huguenotterne fra Frankrig. Jøderne grundlagde en omfattende diamanthandel, som byen dog stort set mistede efter anden verdenskrig grundet 2.verdenskrigs deportationen af den jødiske befolkning.

Da den nederlandske frihedskrig (1568–1648) brød ud, holdt Amsterdam sig en tid tilbage, og først i 1578 sluttede den sig til oprøret. Da Antwerpen blev erobret af Spanien i 1585 og dens handel blev ødelagt, slap Amsterdam for sin største konkurrent, og nogle af købmændene fra de erobrede provinser flygtede til Amsterdam, hvorved byens egentlige storhedstid begyndte.

Ved midten af det 18. århundrede var Amsterdam Europas førende handelsby, men i 1787 blev den erobret af preusserne, igen i 1795 af franskmændene og derefter blev den gjort til hovedstad i den Bataviske Republik og i 1808 ligeledes i Kongeriget Holland. Da dette i 1810 forenedes med det Franske kejserrige under Napoleon, blev Amsterdam fællesrigets tredjestørste by. Napoleonstiden medførte dog en betydelig nedgang i handel og befolkningstal. Efter etableringen af Kongeriget Nederlandene som en selvstændig stat i 1815 kom der igen en stabil udvikling, og Amsterdam blev atter en af verdens rigeste byer. Slutningen af 1800-tallet bliver derfor af og til betegnet som Amsterdams anden guldalder.

I anden verdenskrig invaderede Tyskland Holland den 10. maj 1940 og opnåede kontrol over landet fem dage efter. Tyskerne indsatte et nazistisk civilt styre i Amsterdam, der bl.a. forfulgte jøderne, hvilket fik nogle mennesker i Amsterdam til at hjælpe jøderne, hvormed de også selv risikerede forfølgelse. Det skønnes at ca. 107.000 jøder blev deporteret fra Holland til koncentrationslejrene, heriblandt en ung tysk pige ved navn Anne Frank, der posthumt er blevet berømt for sin dagbog. Kun omkring 5.000 af de deporterede hollandske jøder overlevede krigen. I de sidste måneder af krigen brød kommunikationen med resten af landet sammen, og det blev svært at skaffe mad og brændsel. Hunde, katte og rå sukkerroer blev spist for at holde sig i live, og de fleste træer i Amsterdam blev fældet for at skaffe brændsel. Ligeledes blev alt træ taget fra de deporteredes hjem.

Efter anden verdenskrigs ødelæggelser blev byen genopbygget. Den kulturelle revolution i 1960’erne og 1970’erne gjorde Amsterdam til magisch centrum (magisk centrum) i Europa grundet at ”blød” narkotika var tolereret. I perioden var husbesættelser ligeledes udbredte. Husbesættelserne ledte til opgør med udlejerne, hvoraf nogen havde forbindelser til mafiaen og demonstrationer mod regeringen og kongehuset. I løbet af 1980’erne steg antallet af udenlandske indbyggere kraftigt, primært personer fra Surinam, Tyrkiet og Marokko. I denne periode tog udflytningen til forstæderne ligeledes fart og Amsterdam udviklede sig fra at være en relativ fattig hollandsk by til at være en af de rigeste grundet den øgede procentdel af serviceerhverv i forhold til industrierhverv.

Motorvejsnettet i Holland er designet med Amsterdam som centrum. I 1932 blev det bestemt, at 8 motorveje nummeret fra 1 til 8 alle skulle udgå fra Amsterdam. Forhindringer, som udbruddet af anden verdenskrig og skiftende prioriteter, ledte dog til ændringer, hvormed vejene A1, A2, A4 og A8 nu tager sin begyndelse i Amsterdam, mens resten af de planlagte veje sammenkobles med en af de andre uden for byen. Mellem 1968 og 1974 blev ringvejen A10 åbnet.

Frakørsler på A10 tillader biler at komme ind i centrum ad en af de 18 byveje, der er nummeret s101 til s118. S100 kaldes centrumring og er en mindre ringvej, der omslutter den centrale del af byen. Det er stort set umulig at finde en P-plads til private biler i centrum, men fra campingpladserne kører både busser, sporvogn og metro (letbane).

I lang tid havde Amsterdamkun en enkelt campingplads "Het Amsterdamse Bos", men fra 90´erne af skete der en betydelig udvikling af turismen. Behov for flere campingpladser var åbenbart og det frie initiativ har ført til at der nu kan opleves 7-8 gode campingpladser nær centrum. Omregnet til københavnske forhold er dette mere end dobbelt så meget. Amsterdam i Europas midte er uden sidestykke den mest campingvenlige by i EU.

Campingpladsernes placering på kortet kan være omtrentlig.

Kilde: wikipedia og Hans Duggen


 

Siden oprettet eller opdateret den 18. februar 2017 . Data er indført som gældende denne dag. Redaktionen påtager sig intet ansvar for fejl eller ikke indberettede data, men retter/tilføjer gerne efter meddelelse herom.

 

 

Campisternes Rejseportal på Facebook

klik på logo

Gruppen Camping & Campingrejser på Facebook

klik på logo

Campingplads Indberetninger på Facebook

klik på logo

klik på logo for flere campingmuligheder

Tilbage til europæisk regionsoversigt

 

 

Gode Campingpladser:

 

Ved skov og nær strand ved Storebælt

 

 

 

I sætter man pris på danskere her:

Med udsigt over Moldau i Prag

 

 

 

Eller hvad med en rejse efter disse steder:

 

 

En festlig campingbog - se link ved at klikke på foto bestilles her.