Halland som landsdel har ført
en omskiftelig tilværelse. Igennem ca. 1000 år var regionen omstridt
og ombejlet. Ikke mindst på grund af sin i skandinavisk henseende
centrale placering. Hære fra Norge, Danmark og Sverige lagde
landsdelen øde gang på gang. Faktisk så ofte, at jordbrugerne næsten
indstillede al drift; man havde simpelthen ikke lyst til at
investere arbejdskraft for bare at blive udplyndret igen. Den danske
konge Valdemar Atterdag gjorde landsdelen dansk og da hans datter Margethe
1. fuldendte Kalmarunionen med sig selv som overhoved, kom
Halland igen i en central position. Bla.a. med Halmstad som
samlingspunkt for den fællesnordiske regering. Men freden
holdt kun nogle få hundred år, så var den gal igen. Først og
fremmest på grund af skiftende danske kongers europæiske
krigspolitik, der i 1658 endte i en fuldbyrdet og total fiasko med
freden i Roskilde. Halland var for bestandig blevet svensk. Det
forblev dog en ret fattig region, plaget af oversvømmelser fra åerne
og sandflugt i kystområderne. Først efter 1945, da 2.verdenskrig
sluttede, kom der gang i udviklingen af Halland. Nu er regionen et
rigt industrialiseret område, der dog kan opdeles i 3 dele:
kystregionen, mellemregionen og mod øst skovregionen.
Alle de kendte byer ligger
ved kysten: Halmstad, Falkenberg og Varberg som de mest kendte.
Kysterne har fine strande, hvorfor de tiltrækker mange turister, de
fleste dog indenlandske.
E6/E20 er den store
gennemgående trafikåre, fra Halmstad udløber Nissastigen, en kendt
turistvej, der ender ved Vätternsøen.
Campingpladsernes placering på kortet kan være omtrentlig.
Tilgrænsende regioner:
Skåne,
Kronoberg Län, Jönköping Län og
Västergötland.
kilde: Hans Duggen og
wikipedia.
|