
Få
regioner i vor europæiske verden kan opvise så megen historie, så
mange myter og så mange modsætninger, som halvøen Peleponnes i
Grækenland. Overalt vrimler det frem med gamle templer fra oldtiden.
Halvøen udgør i realiteten den sydligste del af Grækenland og er ca.
halvt så stor som Danmark. Peloponnes var under landets tilblivelse
nær blevet en ø, men urkræfterne sørgede for at det forblev en
halvø, forbundet med det græske fastland med en kun 6 km bred tange,
som der er gravet en kanal igennem, Korinterkanalen; den blev bygget
så tidlig som i 1893. Set med datidens hjælpemidler var det en enorm
bedrift, som stadigvæk vækker beundring, så krydstogtskibe sejler
mellem de høje skrænter.
Halvøens
navn er opkaldt efter sagnhelten Pelops. Han blev dræbt af
sin far, Tantalos, og parteret. Derefter forelagt guderne som
spise for at afprøve deres alvidenhed. Men guderne lugtede lunten og
spiste ikke af måltidet. Kun Demeter, som var i sorg om
hendes datters Persephones død og derfor ikke ved sine fulde
fem, spiste den ene skulder. Overguden Zeus befalede så
Hermes at alle stykker skulle lægges tilbage i kedlen og af
disse skabte han så den mandlige skønhed Klothos. Den manglende
skulder erstattede Zeus med en ny af elfenben. Alle Pelops´
efterkommere har derfor en skulder af elfenben.
Så tag en
rundrejse via regionens eneste motorvej og dens få regionale
sideveje og se om I kan finde en dreng med en skulder af elfenben,
så er I med rette kommet tilbage til mytologiens Grækenland. Og jeg
fik med dette opfrisket lidt af min ungdoms historiske viden.
Hans Duggen |