
Regionen Trøndelag blev dannet den 1.jan.2018 ved at det der dengang
hed fylke
Sør-Trøndelag og Nord-Trøndelag blev slået sammen til en regionen
Trøndelag. Trondheim beholdt sin status som administrationscenter for den
nye region, som er Norges næststørste region.
Navnet Trøndelag kommer fra det norrøne
Þrǿndalǫg
(Trøndernes gamle lovområde), hvor det historiske tingsted hed "Frostatinget".
Jeg vil ikke kommer nærmere ind på de historiske politiske og kulturelle
steder; blot nævne at det var en meget kompliceret og indviklet historie,
som ingen har glæde af at blive nævnt her.
Hovedvejen E6 er den vigtigste
færdselsåre, som binder nord- og sydtrøndelag sammen. Det er også den, vi
som campister er nødt til at bruge. Der findes simpelthen ingen anden
mulighed, som vedstående kort tydelig viser.
I syd ligger Dovrefjeldet, hvor
natonalparken strækker sig helt ind i Møre-Romsdal. Det kan nok betale sig
at gøre et ophold her for at opleve den norske højfjelds natur. Måske med en
vandretur eller fisketur. Orkla elven er en god mulighed for både natur- og
fiskeoplevelser. Vil man bestige en bjergtop, så er "Storskrymten" med sine
1985 m en mulighed. En del af os rejsende kommer til regionen via E39, som
er kystvejen fra Kristianssand og som slutter i Trondheim. Til trods for at
Trondheim er en by af betragtelig størrelse, bor der i hele regionen kun 10
mennesker pr. kvadratkilometer. Listen af elve med deres smukke
vandfald er nærmest uendelig. Kysterne er af skærdstypen, tilsat en lang
række fjorde.
P.t. (2019) findes der kun motorvej
omkring Trondheim og den er ikke gratis. Det gælder både den del, der fører
ind i byen og den del, der som en ringvej fører mod nord. Med andre ord, det
gælder også for dem, som "bare" vil skynde sig videre mod Nordkap. jeg vil
nu nok anbefale at svinge indenom hhv. bruge de nærliggende campingpladser
og tage sig tid til at se byen, der med sin domkirke Nidarosdomen er noget
ganske særligt.
Kommer man til Steinkjer, kan man
dreje af mod venstre og følge den berømt turistvej RV17 langs kysten.
Nabo regioner er
Møre og Romsdal, Innlandet (ny fra 2020), og
Nordland (ny fra 2020).
Hans Duggen
|