|
Vej 95 går fra Skellefteå på den
svenske østkyst til den norske grænse i vest. Her skifter den så
nummer til vej 77, inden den slutter sig til E6.
Den strækning vi her skal
beskæftige os med er strækningen fra Arvidsjaur via Arjeplog til
den norske grænse. En tur på ca. 225 km.
Vis stort kort |
 |
Turbeskrivelse – natur og seværdigheder.
Fra
Arvidsjaur følger man først E45 et kort stykke inden vej 95 drejer
fra mod nordvest. Landskabet er et typisk morænelandskab, relativt
fladt med bløde bakker. Det er i vid udstrækning skovdækket typisk
med nåleskov. Ind i mellem går landskabet over i moser og
hedelandskab, men skoven er dominerende på den første del af turen.
Området man kører igennem er præget af søer. Man skal ikke langt fra
Arvidajur før det første større søområde dukker op – Långträsket. |
 |
Ellers er landskabet ret
ensformigt indtil man begynder at nærme sig Arjeplog. Ca. 3 km før
Arjeplog er der afvisning mod Norra Bergnäs. Denne vej passerer via
en smal landtange mellem søerne Kakel og Hornavan. Her er flere
herlige badestrande og ved den lille sø Rapatjärn ligger det herlige
område Åsen, der består af flere rullestensåse med flere
fortidsminder. Fint stisystem i området. Kører man videre ad denne
vej er der også mulighed for en tur op på fjeldet Galtispouda med en
fantastisk udsigt over det sørige område. |
 |
I Arjeplog er der, ud over den
lyserøde kirke, Silvermuseet med samlinger af samisk kultur. Måske
man også lige skulle kaste et blik på havnen og gå en tur i den
lille by. Lige efter at man har passeret gennem Arjeplog kører man
langs søen Hornavan, Sveriges dybeste sø, i baggrunden rager bl.a.
Arjeplogs byfjeld Galtispouda op. |
 |
Vejen fortsætter gennem det
sørige område. Ca. 30 km fra Arjeplog er der afvisning til
Adolfström, hvor der bl.a. er mulighed for at aflægge den gamle "lanthandel"
et besøg. På vejen passerer man naturreservatet Märkberget med den
absolut seværdige Märkforsen. Meget let gået stisystem langs elven. |
 |
Fortsætter man ad vej 95.
begynder man så småt at ane de fjerne blånende fjelde inde mod den
norske grænse i takt med at træhøjden bliver mindre.
Længere fremme ad vejen dukker
Pieljekaise Nationalpark op med det markante fjeld Pieljekaise (1137
m.o.h.). |
 |
Efter yderligere en halv snes
kilometers kørsel passerer vi gennem Jäkkvik – husk at kontrollere
brændstofbeholdningen og køleskabets indhold. |
 |
Vi fortsætter, og efter
yderligere en halv snes kilometer passerer vi den enorme dæmning ved
Ringselet. En imponerende konstruktion. |
 |
Derefter følger vejen søen
Sädvajaure. Når bevoksningen ved vejen tillader det, har man fine
udsigter ti lave fjelde. Hvis man er opmærksom på det, så vil man
have bemærket, at der er blevet længere og længere mellem
nåletræerne og birken er blevet det dominerende træ. Ved skiltet
Ballasviken/Ballaluokta er der en p-plads og markeret stisystem til
det interessante område, hvor man kan se, hvordan samerne har høstet
fyrrebark til brødbagning. |
 |
Vejen forlader Sädvajaure, men
kort efter dukker søen Vuoggatjålme op på højre hånd. Når man når
enden af søen, passerer man over en lille bro og under broen
strømmer den korte med spektakulære elv Tjaktjaurälven. Nogle få
kilometer længere fremme er der en lille, stejl vej på højre hånd.
Vejen fører op til en ret stor plads med mulighed for overnatning.
Herfra kan man gå ned til elven via den afspærrede plads på den
modsatte side. Der er udmærkede stier i området. |
 |
Efterhånden er fjeldene langt fremme blevet større og snedækkede
toppe dukker frem.
Det forholdsvis flade landskab, vi
hidtil har kørt gennem, har langsom ændret karakter. Til begge sider
kan man nu se lave fjelde. Vejen følger nu Mierkenisälven. |
 |
Kort efter kommer man til
vejstationen Mierkenis. Herfra er der mulighed for at komme ind til
et lille vandfald i elven, ligesom der også er mulighed for at
vandre helt op på fjeldplateauet til vandfaldet Suonerjågåtj. |
 |
Et
par kilometer efter vejstationen er der på venstre hånd en fin, stor
plads velegnet til overnatning. Vejen stiger nu og jo højere vi
kommer op jo flottere bliver udsigten til de store snedækkede
fjelde.
Vi fortsætter nu langs søen
Kuoletisjaure og tæt ved enden af søen er der atter en rastplads.
Herfra går en sti ind i fjeldområdet til bl.a. Sieldutvagge. |
 |
Al
trævækst er nu stort set forsvundet. Længere fremme ad vejen har man
en fantastisk udsigt til bl.a. det markante fjeld Skärrim med et
flot vandfald langt inde i dalen. Vi har nu passeret vejens højeste
punkt og det går stejlt ned ad. |
 |
For foden af bakken, hvor vejen
passerer elven Skärrimvagge, er der på højre hånd en lille plads med
lidt vanskelige tilkørselsforhold. Herfra er der mulighed for en
vandretur ind mod det vandfald, man kunne se ude fra vejen. |
 |
Lidt længere fremme på venstre
hånd er der en stor plads. Her ligger Lillstugan og en gammel samisk
slagteplads. |
 |
Lige før man når den norske grænse, er der atter plads til
overnatning. Her er to store pladser, en på hver side af vejen.
Passerer man grænsen og fortsætter ad den norske vej 77 kommen man
gennem Junkerdalen. En flot tur, men med ganske mange sving på vejen
ned mod vejens slutning og tilslutningen til E6. |
Campingpladser: |
Langs ruten er der flere campingpladser. Se siden:
Arjeplog.
Desuden er der, som nævnt i beskrivelsen af ruten, flere rastpladser
og lignende med mulighed for overnatning. Vand kan uden problemer
hentes i de elve og søer man passerer. I Arjeplogs kommune praler
man med, at alt vand er drikkevand. |
Afstande |
Vi er i et område, med meget
store afstande mellem de større bysamfund, så det gælder om at kigge
i køleskabet og på brændstofbeholdningen, inden man begiver sig på
vej fra sted til sted. Der kan være meget langt mellem
tankstationerne.
Godt
kortmateriale er nødvendigt og jeg kan anbefale Sverige Vägatlas.
Kortbogen kan fås hos de fleste boghandlere eller på nettet. |
Andre henvisninger |
Lapland -
områdebeskrivelse med mange fotos
Arjeplog - By og
kommunebeskrivelsebeskrivelse
Sorsele - by og kommunebeskrivelse
Silvervägen -
en komplet rejsebeskrivelse |