Vej 95 går fra Skellefteå på den svenske østkyst til den norske grænse i vest. Her skifter den så nummer til vej 77, inden den slutter sig til E6.

Den strækning vi her skal beskæftige os med er strækningen fra Arvidsjaur via Arjeplog  til den norske grænse. En tur på ca. 225 km.

Vis stort kort

Turbeskrivelse – natur og seværdigheder.

Fra Arvidsjaur følger man først E45 et kort stykke inden vej 95 drejer fra mod nordvest. Landskabet er et typisk morænelandskab, relativt fladt med bløde bakker. Det er i vid udstrækning skovdækket typisk med nåleskov. Ind i mellem går landskabet over i moser og hedelandskab, men skoven er dominerende på den første del af turen. Området man kører igennem er præget af søer. Man skal ikke langt fra Arvidajur før det første større søområde dukker op – Långträsket.

Ellers er landskabet ret ensformigt indtil man begynder at nærme sig Arjeplog. Ca. 3 km før Arjeplog er der afvisning mod Norra Bergnäs. Denne vej passerer via en smal landtange mellem søerne Kakel og Hornavan. Her er flere herlige badestrande og ved den lille sø Rapatjärn ligger det herlige område Åsen, der består af flere rullestensåse med flere fortidsminder. Fint stisystem i området. Kører man videre ad denne vej er der også mulighed for en tur op på fjeldet Galtispouda med en fantastisk udsigt over det sørige område.

I Arjeplog er der, ud over den lyserøde kirke, Silvermuseet med samlinger af samisk kultur. Måske man også lige skulle kaste et blik på havnen og gå en tur i den lille by. Lige efter at man har passeret gennem Arjeplog kører man langs søen Hornavan, Sveriges dybeste sø, i baggrunden rager bl.a. Arjeplogs byfjeld Galtispouda op.

Vejen fortsætter gennem det sørige område. Ca. 30 km fra Arjeplog er der afvisning til Adolfström, hvor der bl.a. er mulighed for at aflægge den gamle "lanthandel" et besøg. På vejen passerer man naturreservatet Märkberget med den absolut seværdige Märkforsen. Meget let gået stisystem langs elven.

Fortsætter man ad vej 95. begynder man så småt at ane de fjerne blånende fjelde inde mod den norske grænse i takt med at træhøjden bliver mindre.

Længere fremme ad vejen dukker Pieljekaise Nationalpark op med det markante fjeld Pieljekaise (1137 m.o.h.).

Efter yderligere en halv snes kilometers kørsel passerer vi gennem Jäkkvik – husk at kontrollere brændstofbeholdningen og køleskabets indhold.

Vi fortsætter, og efter yderligere en halv snes kilometer passerer vi den enorme dæmning ved Ringselet. En imponerende konstruktion.

Derefter følger vejen søen Sädvajaure. Når bevoksningen ved vejen tillader det, har man fine udsigter ti lave fjelde. Hvis man er opmærksom på det, så vil man have bemærket, at der er blevet længere og længere mellem nåletræerne og birken er blevet det dominerende træ. Ved skiltet Ballasviken/Ballaluokta er der en p-plads og markeret stisystem til det interessante område, hvor man kan se, hvordan samerne har høstet fyrrebark til brødbagning.

Vejen forlader Sädvajaure, men kort efter dukker søen Vuoggatjålme op på højre hånd. Når man når enden af søen, passerer man over en lille bro og under broen strømmer den korte med spektakulære elv Tjaktjaurälven. Nogle få kilometer længere fremme er der en lille, stejl vej på højre hånd. Vejen fører op til en ret stor plads med mulighed for overnatning. Herfra kan man gå ned til elven via den afspærrede plads på den modsatte side. Der er udmærkede stier i området.

Efterhånden er fjeldene langt fremme blevet større og snedækkede toppe dukker frem.

Det forholdsvis flade landskab, vi hidtil har kørt gennem, har langsom ændret karakter. Til begge sider kan man nu se lave fjelde. Vejen følger nu Mierkenisälven.

Kort efter kommer man til vejstationen Mierkenis. Herfra er der mulighed for at komme ind til et lille vandfald i elven, ligesom der også er mulighed for at vandre helt op på fjeldplateauet til vandfaldet Suonerjågåtj.

Et par kilometer efter vejstationen er der på venstre hånd en fin, stor plads velegnet til overnatning. Vejen stiger nu og jo højere vi kommer op jo flottere bliver udsigten til de store snedækkede fjelde.

Vi fortsætter nu langs søen Kuoletisjaure og tæt ved enden af søen er der atter en rastplads. Herfra går en sti ind i fjeldområdet til bl.a. Sieldutvagge.

Al trævækst er nu stort set forsvundet. Længere fremme ad vejen har man en fantastisk udsigt til bl.a. det markante fjeld Skärrim med et flot vandfald langt inde i dalen. Vi har nu passeret vejens højeste punkt og det går stejlt ned ad.

For foden af bakken, hvor vejen passerer elven Skärrimvagge, er der på højre hånd en lille plads med lidt vanskelige tilkørselsforhold. Herfra er der mulighed for en vandretur ind mod det vandfald, man kunne se ude fra vejen.

Lidt længere fremme på venstre hånd er der en stor plads. Her ligger Lillstugan og en gammel samisk slagteplads.

Lige før man når den norske grænse, er der atter plads til overnatning. Her er to store pladser, en på hver side af vejen.

Passerer man grænsen og fortsætter ad den norske vej 77 kommen man gennem Junkerdalen. En flot tur, men med ganske mange sving på vejen ned mod vejens slutning og tilslutningen til E6.

Langs ruten er der flere campingpladser. Se siden: Arjeplog.

Desuden er der, som nævnt i beskrivelsen af ruten, flere rastpladser og lignende med mulighed for overnatning. Vand kan uden problemer hentes i de elve og søer man passerer. I Arjeplogs kommune praler man med, at alt vand er drikkevand.

Godt kortmateriale er nødvendigt og jeg kan anbefale Sverige Vägatlas. Kortbogen kan fås hos de fleste boghandlere eller på nettet.

Lapland - områdebeskrivelse med mange fotos

Arjeplog - By  og kommunebeskrivelsebeskrivelse

Sorsele - by og kommunebeskrivelse

Silvervägen - en komplet rejsebeskrivelse